Skulpturerne taler

Skulpturerne taler

Jeg har fået fornøjelsen af endnu engang at læse op på Sophienholm kunstmuseum, denne gang til arrangementet “Skulpturerne taler”.

Skulpturerne taler

Torsdag 30. august kl. 17. Billetpris 20 kr.

Kom med på en anderledes omvisning blandt parkens skulpturer. Sophienholms park er fyldt med skulpturperler, der til daglig lever et lidt overset liv mellem træer og buske. På tur i parken går man forbi dem, bemærker dem måske, men tænker ofte ikke nærmere over deres fortælling. Nu lader vi dem komme frem i lyset og få liv.

Enhver skulptur udgør en fortælling om form, materiale og følelse, og jo mere man kender til fortællingen, des mere levende bliver skulpturen. Kunstformidler Dina Rawat guider os rundt blandt parkens skulpturer, og skuespiller Sofie Alhøj lægger stemme til dem, når hun læser et stykke litteratur op, der udtrykker skulpturens væsen.

Læs mere og køb billet på Sophienholms hjemmeside