Kunst og poesi

Kunst og poesi

Kehnet Nielsen om kunst og poesi

Tirsdag d. 13. marts kl. 19.30 i havestuen på Sophienholm. Billetpris 50 kr.

Mød billedkunstner Kehnet Nielsen og hør ham fortælle om lyrikken som inspirationskilde i en samtale med tidligere museumsinspektør Ove Mogensen.

I anledning af Kehnet Nielsens separatudstilling på Sophienholm kan man denne aften møde ham i en samtale med ven og kurator Ove Mogensen om digtning, maleri og eksistens. Litteratur og poesi har altid haft en stor betydning for Kehnet Nielsen, så samtalens omdrejningspunkt vil være poesiens intuitive betydning for skabelsen af kunstværkerne.

Kehnet Nielsen har selv skrevet lyrik, og undervejs vil skuespiller Sofie Alhøj læse op af både Kehnets egen lyrik og af nogle af de digtere, som har haft betydning for ham.

Ove Mogensen er tidligere leder af Kunstmuseet i Tønder, men inden han blev opslugt i kunstens verden, studerede han litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.

Samtalen finder sted i udstillingsbygningens havesal, og der vil være mulighed for at se Kehnet Nielsens udstilling ”Den store Gestus” umiddelbart før arrangementet. Dørene åbner kl. 19.

Arrangeret i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne

Køb billetter her