Projekter

Jeg er iværksætter af natur, og har et stort drive i forhold til at skabe meningsfulde projekter sammen med andre. På siden her kan du se nogle eksempler på projekter, jeg har været med til at starte.

MEDSKABER

FULDT HUS startede som et frivilligt initiativ i 2017, hvor jeg var ansat på Folketeatret, og fik lov til at dele nogle ikke-solgte billetter ud til velgørende foreninger, på aftener hvor der var tomme pladser i salen. Det førte til, at mennesker tilknyttet Dansk Flygtningehjælp, Krisecentret Dannerhuset, Hus Forbi, Frelsens Hær og mange flere, blev inviteret i teatret ganske gratis – nogle af dem for første gang i deres liv.

I dag er Fuldt Hus et landsdækkende initiativ med 20 medlemsteatre og mange flere modtagerorganisationer.

Læs mere om Fuldt Hus HER